WWW.NATIVE-SCIENCE.DK       
 
 MÆLKEVEJENS MYTOLOGI OG KOSMOLOGI
 
VelkommenKAPITLER> Religion Tro og Intelligens MYTOLOGI> Historisk Mytologi Atlantis Moderne MyterMYTER OG KOSMOLOGI> Nordisk Skabelsesmyte DarwinAKTUEL KOSMOLOGI> Lineær Universel Anomalier BioHazard HELLERISTNINGER> Typebeskrivelser Stjernebilleder Nordpolen Natur Symboler GALAKSENS BILLEDER> Galaksens Mytologi Konturer Gudinden, Kvinde og Dyr Gud, Mand og Dyr Storguden Gudens Attributter Mytisk Skib Adam og Eva Drager og Helte Galakse-Spiralen Kult-Retninger ∞  GalakseRitual  ∞  Rituel Boplads Bautastene SOLSYSTEMET> Astro-Arkaeologi Solsystemet Solkalender Solreligion Medicin Hjulet DIVERSE> Visioner og Drømme Kontakt og Links Forsiden

KOSMOLOGISKE ANOMALIER

DEN  LOGISKE FORKLARING PÅ ANOMALIERNE I DE UFORSTÅEDE NATURLOVE

Når man studerer begrebet ”tyngdekraft”, finder man hurtigt ud af at den hidtidige opfattelse af ”loven om tyngdekraft” hverken er en logisk eller en kosmologisk og naturlig god forklaring.

SPEKULATIVE HYPOTESER MED MIDLERTIDIG GYLDIGHED

Efter at Newtons "æble- og kometobservationslov" ikke mere var kosmologisk på højde med den mere moderne naturvidenskab, var man efterfølgende nødt til at tilføje Einsteins love for at forklare forhold som Newtons love ikke kunne forklare. Og da Einsteins love heller relaterer sig fuldt ud den kosmiske virkelighed, konstaterer Astrofysikere og Kosmologer og rumfartseksperter en masse såkaldte ”anomalier” i alle mulige tyngdelovsmæssige og kosmologiske sammenhænge. Og derfor spekuleres der til stadighed i at tilføje nye hypoteser og formler på endnu flere fantasifulde ”nye konstanter” for at forklare de gamle konstanter der heller ikke var så konstante at de kunne kaldes "kosmologiske love".

DIVERSE ANOMALIER

Man måler for eksempel at der ikke er et ensartet tyngdefelt på Jorden. Diverse rumfartøjer opfører sig ikke som de burde ifølge tyngdelovene. Kosmologerne konstaterer at Universet udvider sig med større og større fart. Der arbejdes grundlæggende med en naturlov der har en indbygget trækkraft samtidigt med at det det overordnede kosmologiske billede af Universet er, at det ikke tiltrækker noget som helst, men generelt bliver presset ud. Hvorfor er der ikke en Universel lov for denne generelle udvidelsesproces der taler stik imod den gængse opfattelse af begrebet ”tyngdekraft”?

De tyngdekraftmæssige afvigelser eller anomalier er konstaterbare! Det er ikke de mange anomalier der er noget galt med. Men de mange tyngdekraftmæssige anomalier mere end antyder at der er noget grundlæggende galt med naturvidenskabens opfattelse af grundbegrebet ”tyngdekraft/tiltrækningskraft”.

Og forskerne holder sig ikke tilbage med rask væk at tilføje diverse kosmologiske formler for at rette op på diverse anomalier. ”Hvis tyngdekraften/tiltrækningskraften ikke opfører sig som naturvidenskaben mener den skal ud fra accepterede naturvidenskabelige antagelser, så retter vi bare på naturlovene med en ny formel”. Hvad med at få foretaget en rettelse på gamle hypoteser og naturvidenskabelige dogmer i stedet for?

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-røde områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre. Jamen er Tyngdeloven da ikke en god gammel og konstant størrelse man kan regne med? Nej åbenbart ikke! Den fluktuerer og varierer åbenbart på en masse områder!

 

Hvorfor peger halen af en komet væk fra Solen i kometens bane om Solen? Burde ”Solens enorme tyngdekraft/tiltrækningskraft” ikke snarere trække halen ind imod Solen? I følge gældende love og opfattelser af Tyngdeloven skulle planeten Jorden have en egen tiltrækningskraft, men hvad er det for en mystisk størrelse der sidder inde i midten af Jorden og trækker i alt på Jorden og langt ud i dens kosmologiske omgivelser? Hvorfor fjerner Månen sig langsomt væk fra Jorden når de begge burde trække hinanden nærmere af de ”enorme tyngde/tiltrækningskræfter”?

ANOMALIEN MED RUMFARTØJERNE

Naturligvis gælder ovenstående kosmologiske principper om acceleration og deceleration også for rumfartøjer der er i omløb omkring Jorden eller er på vej ud i Solsystemet eller endda ud af de accepterede grænser for vores Solsystem. Pioneer 10 og 11 mentes at have en konstant fart ud fra beregningerne, men måling på fartøjernes afstand fra Jorden viste sig at være forkerte fra starten. I virkeligheden har hastigheden på rumfartøjerne aldrig været konstant fordi rumfartøjerne fra starten har været under indflydelse af den pressende eller udvidende kraft fra Galaksens centrum.

Rumfartsfartøjerne Pioneer 10 og 11 befinder uden for vores Solsystem, men forskerne konstaterer ”at der uden for vores Solsystem er en målelig tiltrækningskraft i retning mod Solen som bremser fartøjerne”. Har Solen da en tiltrækningskraft uden for vores Solsystem? Skal grænsen for vort Solsystem dermed udvides? Og hvor meget? Eller er der andre kosmologiske kræfter på spil med rumfartøjernes opbremsning?

Rumeksperterne troede grundlæggende at kunne beregne en fremtidig afstand på rumfartøjerne ud fra deres basale ideer om Tyngdekraft/Tiltrækningskraft på Jorden og i Solsystemet, hvorefter de måbede da rumfartøjerne blev bremset mere op end de havde beregnet. Igennem Pioneer 10 og 11´s tid er fartøjerne blevet opbremset med gennemsnitligt 5.000 kilometer om året "i en retning der peger imod Solen". Så enten måtte Solen have mere ”tyngdekraft/tiltrækningskraft” end man troede, eller også måtte der være en anden kraft der bremsede rumfartøjerne.

Og således er det også: Der er nemlig en udfarende/pressende kraft fra centret i vores Galakse Mælkevejen. Den kraft som ”peger i retning imod Solen” sådan som rumfartseksperterne betegner anomali-kraften med Pioneer 10 og 11 samt med andre rumfartøjer. Og da den stærkeste kraft (endnu) kommer fra Galaksens centrum, bliver resultatet (indtil videre) at denne kraft påvirker mest i forhold til Solens pressende kraft. Derfor opbremses rumfartøjerne.

Og da ortodokse astrofysikere og kosmologer ikke sådan med det samme opgiver en århundredgammel ”tyngdekraft/tiltræknings-hypotese” der er fyldt med anomalier af alle slags, så søger de stadig ud fra gammelkendte principper – og så finder de yderligere anomalier.

Og hvorfor da også gøre det nemt og naturligt via åbenlyse naturobservationer når man kan gøre det svært og unaturligt med spekulationer om naturlove man kun har læst om og ikke nærstuderet i naturen? Så gik der tid med det . . .

DEN GÆNGSE KOSMOLOGISKE FORKLARING

Citat: "Stjerner fødes i kosmiske tåger af gas og støv (også kaldet Nebula) i galakserne - også i vores egen galakse Mælkevejen.

Et eksempel på en sådan tåge er Ørnetågen (Herover) som befinder sig 7.000 lysår fra solen, men stadig i Mælkevejen. Skyen består hovedsagelig af brint og støv og er isnende kolde - omkring minus 260° C, altså kun få grader over det absolutte nulpunkt (-273° C). På et tidspunkt vil skyens partikler af atomer, molekyler og støv begynde at klumpe sammen, og danne stadig større sammenhængende klumper. I takt med at disse vokser øges tyngdekraften for til sidst at accelerere, hvorved skyen trækkes så voldsomt sammen at den splintres i mindre stykker - som hver især kan udvikle sig til stjerner", citat slut.

Alt sammen er det helt fint forklaret - bortset fra det med "tyngdekraften" som kosmologerne og astrofysikerne har misforstået totalt. Det er Newtons skyld og delvis Einsteins skyld. Det som kosmologerne forstår ved begrebet "tyngdekraft", er en illusion. Der er intet der trækker i noget andet! Det er simpelthen diverse eksplosioner i det 99,9 % i kolde Univers som får det resterende 0,1 % stof til at klumpe sig sammen eller til at sprede sig via de Venstredrejende eller Højredrejende Hvirvler der skabes via diverse kosmiske eksplosioner med trykbølger som rammer de molekylære Gas- og Støvskyer.

Den Universelle skabelsesproces er altså således:

Vi har en grundliggende kold og usynlig mediebaggrund af Hydrogen og Helium (Baggrundsstrålingen) hvori molekylære skyer af tungere Gasser og Støvskyer der  jævnligt påvirkes af eksploderende presbølger som via magnetiske felter hvirvler Gas- og Støvskyerne som derved sammenklumpes, opvarmes, sammensmeltes, eksploderes og atter udspredes og sammenklumpes og udvides og sammenklumpes og udvides - altså en evig proces af sammenklumpning og udvidelse. Og dermed kan man sige farvel til den kosmologisk begrænsende teori om "THE BIG BANG BLUFF" der ikke er beskrivende for et kosmologisk og naturligt helhedsbillede.

BEGREBERNE TID OG RUM OG RUM/TID

Ved at henholde sig til til fysiske og teknologiske målemetoder og lineære tidsprincipper, forsøger Astrofysikerne og Kosmologerne at finde ud af nogle kosmiske hændelser der ikke kan forbindes med det Jordiske tidsbegreb.

Dermed spænder forskerne ben for sig selv og gentagne gange snubler forskerne i de mængder af de kosmologiske selvmodsigelser der opstår fordi man på forhånd dels forsøger at måle det umålelige store Univers og dels forsøger at sætte et fast tidsmålingssystem på et kosmologisk fænomen der så at sige "hele tiden vender tiden ind og ud af sig selv" fordi det fænomenet Universelt hviler tidløst i sig selv imedens  der "lokalt" sker en hvirvlende sammenfoldning og udfoldning i en uendelig bevægelse.

Hvordan kan man bilde sig ind at man mekanisk måle noget der går både "forlæns og baglæns"? Og hvorfor regner Kosmologerne med rette lineære begreber ,når alt i Universet krummer sig ind og ud af sig selv?

SOLSYSTEMETS EKSTREME SKABELSE

 

Fra DR 2 programmet Viden OM og refereret fra Udsendelsen "Solsystemets ekstreme skabelse".

 

2 forskere ved Danmarks Geologiske Museum, Martin Bizzarro og Henning Haack har barslet med en ny interessant teori om Solsystemets dannelse.

 

Citat:

"Det er et under, at vores planet overlevede solsystemets skabelse. Det var barskere og vildere end man tidligere troede. Det viser ny dansk forskning.

 

Forestil dig et uvejr der svarer til stormen fra tusindvis af atombomber, og når det så stilner af, kommer det værste af det hele: En mega-stjerne 30 gange større end vores sol, eksploderer lige i nabolaget. I sådan et barskt miljø blev vores solsystem dannet.

 

Tidligere troede forskerne, at solsystemet blev født i et langt roligere miljø, hvor en enkelt mellemstor stjerne eksploderede og fik en sky af gas og støv til at falde sammen - først dannedes solen og så små planetstykker, som voksede sig større og større uden forstyrrelser.

 

Radioaktive stjernevinde
Men den nye forskning viser, at vores solsystem blev skabt i en vild stjernetåge, som vi kan finde andre steder i universet f. eks. i Carina Stjernetågen. Her er en tæt klynge af gigantiske stjerner, 30 til 80 gange større end vores sol. Disse monsterstjerner udspyr kolossale radioaktive vinde, som bevæger sig over 20.000 gange hurtigere end de værste orkaner på jorden. Disse vinde kan få skyer af brint, helium og tungere grundstoffer til at falde sammen og danne nye, mindre stjerner. Det var det noget tilsvarende, der skete i vores solsystem for små 5 milliarder år siden, hvor en sky af gas og støv faldt sammen. Inden i midten af skyen dannedes solen og rundt om den kredsede en masse materiale, som efterhånden samlede sig til planeterne.

 

Vi var heldige
Men 1 million år senere, da den tidlige solsystem var på plads, eksploderede en megastjerne i en såkaldt supernovaeksplosion, og det kunne have ødelagt solsystemet totalt. Hvis vores solsystem havde ligget for tæt på megastjernen, så havde eksplosionen smadret det tidlige solsystem, fortæller Martin Bizzarro, lektor ved Geologisk Museum.

 

På den anden side var det også heldigt, at vores sol ikke lå for langt væk fra megastjernen, for med eksplosionen kom nyt radioaktivt materiale, som var med til at give vores klippeplanet Jorden lige præcis den sammensætning af materiale, som var basis for, at livet kunne opstå.
 

- Vi var heldige. Man kan sige, at vi var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, fortæller Martin Bizzarro", citat slut.

 

MINE KOMMENTARER TIL MARTIN BIZZARRO OG HENNING HAACKS TEORIER:

 

Desværre optræder "tyngdeloven" også her som et misforstået element, både hvad angår tidspunktet FØR dannelsen og hvad angår selve dannelsen af Solsystemet. Man antager at der oprindelig var en skive og man antager at skiven kollapsede af sig selv - og det holder jo ikke en meter!

 

Forskerne mener at der har været 2 processer involveret med 1-2 millioner års mellemrum, men adspurgt af Viden Om journalisten, Ann Marker, om hvor resterne af den første proces er blevet af, svarer Martin Bizzarro at det kan "man" ikke finde. Men det kan man jo nok alligevel  . . .

 

Her er min - desværre kun på engelsk- forklaring: (Som jeg også har tilsendt ovennævnte forskere som jeg afventer et svar fra).

 

 

Altså en helt anden og en helt logisk forklaring end både den gamle og den nye teori.

MYTHBUSTERS

Mange kender vel programmet Mythbusters der sendes på Discovery Channel? Personalet skulle i en udsendelse efterprøve diverse instrumenter og konstruktioner som skulle kunne ophæve tyngdekraften. Til at kontrollere testerne havde de eksperthjælp der stillede op med en Gravitationsmåler der kunne måle afvigelser på 1/1.000.000.000. Eksperterne fortalte som et eksempel på apparatets følsomhed, at der under måletesterne havde været målt nogle underlige afvigelser.

Måleapparatet var opstillet i et laboratorium under et Fodboldstadium og ved nogle weekender i rækkefølge var der målt afvigelser og de fandt så ud af at afvigelserne skyldtes, at hver søndag fyldtes tilskuerpladserne OVEN OVER laboratoriet med det resultat at gravitationen blev MINDRE. Meget underligt, som personalet på Mythbusters sagde. Og så tænkte de ellers ikke mere på de implikationer som måleapparatet viste. Men hvordan kan tyngdekraften blive MINDRE når der kommer MERE vægt ovenover et måleapparat?

Der er IKKE nogen faste legemer på Jorden som tiltrækker hinanden! Det er IKKE tyngde-træk-kraften mellem Solen og Planeterne som holder vort solsystem sammen! Det er IKKE Jordens tyngdekraft, som holder hverken dig, mig eller noget andet nede på jorden.

Når Newton i det ulyksalige øjeblik konstaterer, at det må være Jorden som trækker i æblet, så trækker Newton samtidig et falsk verdensbillede ned over hovedet på flere århundreders forskere, som efterfølgende alt for ureflekterende læser sig endnu mere forvirrede i hovedet end de er i forvejen på Newtons halve sandhed og Einstein relative Relativitetsteori der begge medfører diverse målemæssige anomalier i lange baner.

MANGLENDE HELHEDSFORSTÅELSE I DEN MODERNE KOSMOLOGI

I forhold til den spirituelle kosmologi, har den moderne kosmologi tabt mange kvaliteter. Dertil kommer, at mange af den moderne kosmologis metoder til at opnå erkendelse er utroligt miljøbelastende og økonomisk en katastrofe, hvilket er stik imod ideen og funktionen af den spirituelle kosmologis indhold og mening.

Den moderne kosmologis mekaniske verdensbillede og målemetode er også med til at blokere for en reel kosmologisk forståelse hos de mennesker, som benytter sig af disse metoder. Hvor den spirituelle metode søger at danne et helhedsbillede via tilsyneladende modsatte kvaliteter og ”naturlove”, hænger den moderne kosmologi fast, fordi den mekaniske og matematiske metode ikke evner at give en helhedsfornemmelse af problemstillingerne.

Den moderne kosmologi har en del fakta, men den evner ikke efter min mening at få en brugbar kosmologisk og menneskelig sammenhæng ud af disse fakta. Og når det går værst til for den moderne kosmologi, roder den sig ofte ud i direkte modsatte udsagn fordi den ikke evner at arbejde med 2 tilsyneladende modsatte begreber på samme tid. Eller fordi den fortrinsvis arbejder ud fra den rationelle side af hovedet, hvilket jo er ret så ensidigt.

INTET I UNIVERSET BEVÆGER SIG I LINEÆRE MØNSTRE - SÅ HVORFOR ARBEJDER DE MODERNE KOSMOLOGER MED LINEÆRE TEORIER OM UNIVERSET? OG HVORFOR ARBEJDER ASTROFYSIKERE OG KOSMOLOGER MED ET TIDSBEGREB NÅR UNIVERSET ER TIDLØST?

Se Ny Kosmologisk Teori der forklarer nogle af de mange Anomalier.

TOP


 

GLOBALE HELLERISTNINGER, MYTOLOGISKE BILLEDER, MYTOLOGISKE/RELIGIØSE FORTÆLLINGER OG PERSONLIGE VISIONER SAMMENLIGNET MED MODERNE ASTRONOMI, ASTROBIOLOGI OG KOSMOLOGI