WWW.NATIVE-SCIENCE.DK       
 
 MÆLKEVEJENS MYTOLOGI OG KOSMOLOGI
 
VelkommenKAPITLER> Religion Tro og Intelligens MYTOLOGI> Historisk Mytologi Atlantis Moderne MyterMYTER OG KOSMOLOGI> Nordisk Skabelsesmyte DarwinAKTUEL KOSMOLOGI> Lineær Universel Anomalier BioHazard HELLERISTNINGER> Typebeskrivelser Stjernebilleder Nordpolen Natur Symboler GALAKSENS BILLEDER> Galaksens Mytologi Konturer Gudinden, Kvinde og Dyr Gud, Mand og Dyr Storguden Gudens Attributter Mytisk Skib Adam og Eva Drager og Helte Galakse-Spiralen Kult-Retninger ∞  GalakseRitual  ∞  Rituel Boplads Bautastene SOLSYSTEMET> Astro-Arkaeologi Solsystemet Solkalender Solreligion Medicin Hjulet DIVERSE> Visioner og Drømme Kontakt og Links Forsiden

RELIGION

TROSSPØRGSMÅL.

Er man henvist til det rene trosspørgsmål om hvorvidt der er en personlig og almægtig Gud, kommer man uvægerligt i vanskeligheder med at forklare mangfoldige katastrofale hændelser på denne planet! Er det f. eks. en personlig og almægtig Gud som straffer menneskene med naturkatastrofer? Nonsens!

Det er bare Moder Jords mange evindelige fødselsveer af den slags som mytisk bevidste befolkninger ville have indrettet sig efter for at undgå diverse katastrofer. Det er en biologisk og social hasard at indrette sine boliger tæt på kyster med risici for flodbølger, punktum! Gør man noget andet, risikerer man at straffe sig selv på et eller andet tidspunkt, punktum!

GUDER OG GUDINDER.

Der er forskel på Guder og Gudinder, men efter min opfattelse findes der ikke nogle personificerede Guder eller Gudinder hverken i Himlen eller andre steder. De personificerede Guder og Gudinder i Mytologien og Religionen er menneskeskabte stjernebilleder på Himlen. De ”rigtige” mytiske Guder og Gudinder symboliserer diverse himmelske og jordiske fænomener og kræfter som menneskeheden gør klogt i at efterleve for ikke at straffe sig selv alt for meget.

I GUDER!

Vor tids omgang med begrebet ”religiøsitet” er tragikomisk! Til daglig lever vi ubekymrende ureligiøst, uansvarligt og unaturligt og kun ved specielle lejligheder bliver vi lidt religiøse. I værste fald vender en vrangforestillet religiøsitet til at give direkte pseudoreligiøse eller pladderreligiøse udslag. Krigsguden er til for politikere med magtambitioner. Erhvervsguden er præsternes arbejdsgiver. Prædikantguden er popprædikanternes støttekorset til deres ego. Frygtguden er magthavernes undertrykningsmiddel. Tømmermandsguden er den man beder til når noget er gået helt galt. Belønningsguden er præsters og politikeres middel til at få andre end sig selv til at ofre sig for en sag og Pladderguden hersker når diverse religioner hævder at netop deres menneskeskabte og personificerede gud er den bedste og eneste.

DEN RELIGIØSE TÅGE.

Hvis man befinder sig i en religiøs tåge er det let at blive omtåget. Alligevel er det i en tåge at man finder svaret på oprindelsen til menneskehedens begreber om ”den almægtige Gudfader og den store Gudmoder”. Den største tågedannelse vi mennesker kan observere, hænger over vore hoveder og kan ses på en klar nat i den mørkere årstid. Denne tåge kaldes ”Mælkevejen”, hvis gråhvide bånd hvælver sig over Jordens nordlige og sydlige himmel. Konturerne af Mælkevejens bånd er inkluderet i alle kulturers mytologiske og religiøse forklaringer om Skabelsen. Her finder man den Fadergud og Modergud som symbol for den skabelse som foregår i vor Galakse. Her finder man forklaringen til diverse galaktiske Skaberdyr som er repræsenteret i mange religioner og mytologiske fortællinger.

Religionernes oprindelse.

Når man studerer mangfoldigheden af Jordens forskellige religioner og mytiske overleveringer samt det store billed- og skulpturmateriale, kan man forbavses af de mange ligheder som der findes på trods af  store geografiske afstande. Tænker man på, at de fleste overleveringer må have deres oprindelse længe før diverse folkeslag begyndte at "lege turister" og fare rundt i riger og lande og til andre kontinenter, så må man også undre sig over hvordan lighederne i fortællingerne er opstået.

Hvorfor er der så stor lighed i mange kulturers billeder og mytologiske fortællinger? Nej, det er først og fremmest IKKE fordi der har været folkevandringer og kulturudvekslinger. Det er fordi inspirationerne til billederne og fortællingerne udspringer af de (næsten) fælles billeder og fænomener, vi ser på himlen. Både om dagen og om natten kan disse inspirationsobjekter ses fra Jorden over enorme afstande.

Stjernebillede af Orion

Stjernebilledet Orion kan observeres af hele Jordens befolkning i løbet af årets sæsoner, og Orion har lagt navn til mange kulturers Gudefortællinger. Så kan man sagtens forstå hvorfra de mange kulturer overalt på kloden har skabt fælles kultgenstande, billeder og mytologiske fortællinger.

Efter min opfattelse er religionernes indhold opbygget via 2 hovedinspirationskilder, nemlig via fysiske observationer og via spirituelle oplevelser. Eller af inspirationer som er sanset via de fysiske sanser fra mikrokosmos og de nære, lokale omgivelser og via de spirituelle sanser som henter inspirationer fra makrokosmos og de fjerne globale og universelle omgivelser.

RELIGIONERNES FYSISKE INSPIRATIONER.

De fysiske inspirationer dannes overalt af lokale forhold og kan dermed være lidt forskellige i fortælling og symboler. Da overleveringerne i de gamle fortællinger ofte inddrager dyr og dyresymboler, bliver fortællingen netop præget af de typer af dyr, som  lever det sted hvor fortællingen er startet.

Inspirationerne præges naturligvis også af naturens skiftende sæsoner i på de aktuelle lokale steder. Sæsonernes skift sættes ofte i forbindelse med Solens, Månens, visse Planeter og Stjernehimlens tilsyneladende bevægelse i løbet af døgnrytmen og årets gang. Disse himmellegemer symboldannes hyppigt og indflettes i langt de fleste af de ældre kulturers overlevering.

Menneskets vækstcyklus er også ritualiseret i mange kulturer. Denne cyklus forbindes ofte specifikt med Solen som sammen med Jorden er livgiver af alt fysisk liv på Jorden. Der er tale om handlinger og overgangsriter med livsfaser som specielt er lagt tilrette efter Solens egenrytme og sat i relation til det eller de mennesker, som på et givet tidspunkt i deres liv gennemgår en overgangsfase med en "død" og en "fødsel" fører til en indvielse af et nyt livskapitel af erfaringer og funktioner.

Som nævnt ovenfor er der fortællinger og symboler som er tilknyttet Solens og Månens  tilsyneladende bevægelser. Men et meget basalt symbolområde handler om kulturernes fysiologiske opfattelse af de former og konturer, som vor galakse afbilder på himmelhvælvet. Alle skabelsesfortællinger har indflettet vor galakses konturer i mange symboler, både dyresymboler og menneskesymboler.

Et andet væsentligt område i den religiøse overlevering omhandler det sociale fællesskab. Det er her kærlighedsbudet er så tydeligt og fremhævet i alle religiøse og mytologiske overleveringer. De daglige fornødenheder hos alle individer dækkes af evnen til at efterleve dette kærlighedsbud.

Men selv om den oprindelige fællesskabsfølelse må have været og skulle være god og stærk, var der oprindeligt forskellige opdelinger i selve samfundet. Ofte levede mænd og kvinder hver for sig og mødtes kun rituelt i specielle perioder. Drenge blev hos deres mødre indtil det var tid for deres overgangsritual til den voksne mandeverdens gøremål. Der har også oprindeligt været klare og specielle gøremål for kvinder og mænd.

Fra disse her nævnte fysiske, individuelle og sociale områder stammer mangfoldige mundtlige og senere skriftlige overleveringer og billedsymboler i de fleste religioner og ældre kulturers overleveringer.

RELIGIONERNES SPIRITUELLE INSPIRATIONER.

Et særkende for de ældre kulturers verdensbillede er, at alting hænger sammen. Det er derfor modsætningsfyldt i det hele taget at jeg her laver en opdeling imellem "fysiske og spirituelle inspirationer". Dette er imidlertid nødvendigt fordi nyere tiders verdensbillede allerede er opsplittet imellem, hvad man kan måle og ikke måle med fysiske instrumenter.

At sanse med spirituelle sanser er ikke mere så naturligt og anerkendt som det engang har været. Og da det har været "gået af mode" i de herskende intellektuelle og akademiske kredse i flere århundreder, har overleveringerne og de tilhørende symboler også gået i glemmebogen. Endda så grundigt, at hvis man i vor tid mener man har genfundet nogle få symboler, så er det meget svært at få sine oplevelser frem til de herskende intellektuelle og akademiske kredse, fordi disse føler at deres verdensbillede bryder sammen når man serverer nogle alternative og oprindelige ideer til verdensbilledet.

Menneskets spirituelle sanser kan modtage inspirationer fra grænseløse afstande. Disse inspirationer kan komme som i et flash, i en meditation, i en drøm eller som det nok ofte skete i de ældre kulturer, i en rituel handling hvor en stammes shaman tog på en rejse ud af kroppen og bevægede sin sjæl derhen, hvor han enten blev ført af sin hjælpeånd eller sit hjælpedyr eller derhen, hvor shamanens sjæl selv styrede sin rejse.

En sådan rejse begrænsedes hverken af tid eller rum. Den kunne foretages lokalt i en stammes område, globalt til andre steder på Jorden eller grænseløst ud i rummet omkring Jorden. Går man så ud fra, at der i alle religioner og gamle stammekulturer har været individer som har haft en sådan shamanfunktion, så kan man også begynde at forstå hvorledes der kan være en masse ligheder i de religiøse og kulturelle overleveringer om det grundliggende indhold.

Dette gælder især hvad angår de kosmologiske forhold og fortællinger om Skabelsen. For hvis shamaner over hele Jorden til næsten alle tider har fået inspirationer om Jordens skabelsesforhold og planetens kosmiske omgivelser, så må man formode at disse inspirationer overalt på Jorden er opfattet nogenlunde ensartet hvilket har grundlagt lighederne i de forskellige mundtlige overleveringer samt i den billedlige symboldannelse. 

De inspirerede individer har oprindeligt oplevet de samme kosmologiske forhold som har givet de globale ligheder. Så enkelt må det have været - og så svært er det at forstå for et moderne, intellektuelt og akademisk skolet menneske hvis dette menneske ikke har sans for at erkende via de spirituelle sanser.

DEN FORBANDEDE RELIGION.

Har man studeret bare lidt sammenlignende religionshistorie, får man hurtigt den opfattelse, at der oprindeligt og grundlæggende er så store ligheder i alle religioner, at de givetvis må stamme fra de samme inspirationskilder. Naturligvis er der lokale forhold, som giver forskellige nuancer, men de basale overleveringer er ret ens.

Når man så kigger på de af planetens konflikter, som i stort omfang er opstået af religiøse og etniske årsager, kan jeg ikke lade være med at tænke, at religionen, som oprindelig var - og BØR være - en vejledning i livets mange aspekter af fysisk og spirituel karakter, er blevet til en forbandelse for mange mennesker og folkeslag.

Årsagerne til en sådan udvikling er lige så menneskelige som de er idiotiske. De mest oprindelige årsager til mange konflikter er opstået fordi selvretfærdige og selvgode missionærer og magtgale herskere i mange århundreder har haft travlt med at erobre og omvende diverse folkeslag over hele kloden til en religion, hvis universelle indhold de ikke selv har forstået. Derved er mange oprindelige folkeslags holistiske verdensbillede blevet reduceret til den tynde udvaskning, vi kalder "kristendom".

Kriser opstår ofte når præsterne og de religiøse ledere, sammen med dårlige politikere, fokuserer på selvskabte forskelligheder i stedet for at se på de mange universelle og kosmologiske ligheder i det religiøse indhold og i de basale fællesmenneskelige behov.

Men for virkelig at kunne se de religiøse eller mytologiske ligheder, må man som præst og religiøs leder uddannes efter mere oprindelige og mytiske principper, i stedet for bare helt ukritisk at studere gamle skrifter og gamle uhensigtsmæssige sædvaner, som bedst egner sig til at slå naboen i hovedet med.

Således anskuet, er det reelt i vor tid præsteskabet og religiøse ledere som, sammen med nogle religiøst fordrejede magtpolitikere, fuldstændig idiotisk holder mange af planetens konflikter kørende den ene generation efter den anden, naturligvis også ved at anråbe om hjælp fra den fælles Gud.

I disse kunstige og menneskeskabte konflikter sender så præster og politikere unge mennesker ud i krigens rædsler fordi præsterne og politikerne overvejende fokuserer på religiøse forskelligheder, magtbegær og territoriale udvidelser. Bare tænk på George W. Bush som påstår at "Gud sagde han skulle angribe Irak"! (Med tanke på at der ikke fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak, kan man så dermed slutte at, "Gud" må være et uvidende fjols når "Han" kan foreslå noget sådant!)

Tror man på guddommelige magter, kan man kun håbe på, at disse afsætter sådanne uduelige præster og politikere, således at der kan blive lidt fredeligere på vor hårdt prøvede planet.

DEN RELIGIØSE OG KULTURELLE OPDRAGELSE

Det er først i de moderne tidsepoker at de mytiske tolkninger bliver drejet, misforstået og bogstaveliggjort ofte til ukendelighed.

Fejlen skyldes først og fremmest at den kristne religion er blevet til en passiv tilbedelsesreligion og persondyrkelse. Fra både det gamle og det nye testamente kan man læse om nogle spirituelle oplevelse som forskellige individer har oplevet via direkte inspirationer. Sådanne oplevelser har til alle tider været muligt for alle mennesker på Jorden. Disse oplevelser er baggrunden for alle mytologiske fortællinger. Det har igennem mange årtusinder været en naturlig tradition for alle individer at kunne opleve himmelske og jordiske visioner, men med den kristne opdragelse og dogmatik er traditionen blevet nedvurderet og glemt.

Fra at have været baseret på direkte - mere eller mindre afklarede - oplevelser fra forskellige historiske individers fortællinger, er indholdet i både det Gamle og det Nye Testamente blevet nedskrevet af individer som ikke har forstået de inspirerede individers mytiske oplevelser. Denne intellektualisering er naturligvis tiltaget med den historiske øgede mangel på naturligt liv - og er nu indskrænket til at være rene dogmer som hverken provster, præster eller lægfolk forstår. Det er døde bogstaver på et dødt papir og indholdet anvendes nærmest som et middel for præster og politikere til at styre masserne.

Dermed har vi ikke mere nogen religiøs eller kulturel tradition for hvorledes et individ skal/kan forholde sig til inspirationer som er naturligt i alle naturlige og religiøse kulturer. Vi er sat uden for den personligt oplevende religion og mytologi til fordel for den historiske og dogmatiske dyrkelse af personen Jesus. Derfor bliver mange individer forvirrede når de oplever den spirituelle åbning og forvirringen ender i værste fald som et psykiatrisk tilfælde med diagnosen "religiøse vrangforestillinger". En diagnose som snarere burde hæftes på vor kulturs overleverede religionsopfattelse med alle dens mangler. De livgivende inspirationer som til alle tider er åbne for alle individer på Jorden tages ikke for givet i den moderne kristne religion. Dermed afskærer den kristne tradition sig fra inspirationerne fra selve livets kilder og derfor er kirken ved at uddø - og godt det samme! Lad dø hvad ej kan leve.

DE MANGE SLØR

Ved en begyndende åbning til de spirituelle oplevelser er den første - og største - opgave at fjerne slør. Alt efter et individs evne til at fjerne sindbillederne fra de mange dogmatiske religiøse og kulturelle slørende "lig i lasten", vil resultatet vise sig i mange forskellige personlige og kulturelle fænomener. Der kan naturligvis være forskelle på hvad det ene individ skal bruge de spirituelle inspirationer til, men hvad angår den genuine betydning af kosmologiske drømme og visioner, bør personens oplevelser og fortællinger være sammenligneligt med alle andre kulturers mytologiske og religiøse fortællinger.

Ved manglende bearbejdelse af de religiøst eller kulturelt betingede dogmer og slør kan et meget dårligt eksempel være at et individ f. eks. ender med at pumpe sit ego op til uanede dogmatiske højder og begynder at tjene styrtende med penge på at være populærprædikant for andre mennesker som heller ikke kan afsløre deres egne religiøse eller kulturelle dogmer. Sådanne populærprædikanter findes overalt på kloden og er meget typisk i USA.

DEN EGENTLIGE AUTORITET

At modtage spirituelle drømme og visioner er en ENORM autoritativ oplevelse. Det er selve de kosmiske kræfter som man oplever når det omhandler livets skabende energier og det vil uvægerligt ryste alle førstegangsoplevende individer. Den allersværeste opgave er at komme igennem de første rystende oplevelser af autoritative kræfter og få afbalanceret sig selv mest muligt naturligt.

Men dybest set er vi alle vore egne største autoriteter. Dog skal denne personlige autoritet afstemmes med andre individers autoriteter i et samfund. Og afstemmes ud fra hvad der tjener det ideelle samfunds overlevelse. Og afstemningen skal naturligvis være baseret på de universelle værdier som overalt på kloden har været naturligt gældende: At leve i samklang med andre individer i et samfund som tager sig af hinanden og som tager hensyn til de basale elementer, til vækster og træer og til alle dyr og til de givne forudsætninger for det liv som Moder Jord serverer for os der hvor vi bor i den fortsatte rytme af skabelse.

Deri ligger den egentlige opgave for alle mennesker og deri bør den egentlige autoritet være baseret. Simpelthen fordi det lige præcis er det som alle spirituelle inspirationer, drømme og visioner går ud på! Glem alle andre slørede autoriteter! Glem dogmatiske religiøse opfattelser! Glem alle politiske dogmer som ikke stemmer overens med de basale inspirationer!

RELIGIØSE VISIONER OG DEN MODERNE VIDENSKAB

Men de moderne tider har også til en vis grad gjort det muligt at genopdage betydningen af de gamle mundtlige og skriftlige overleveringer og genfortolke symboler og skulpturer. En af den moderne tids bedste hjælpemidler til at genfortolke den gamle viden er astronomien. Ud fra denne videnskab er der opstået nyere videnskabsgrene som "astroarkæologi" eller "arkæoastronomi". En anden væsentlig videnskabsgren er "sammenlignende religionshistorie" og "sammenlignende mytologihistorie".

Med disse videnskabsgrene kan man genopdage mange af de gamle fortællinger og det store materiale af billedsymboler og skulpturelle kreativiteter. Man kan f. eks påvise at mange af de gamle kultursteders bygninger er placeret som en kopi af himlens stjerner eller som et bygningskompleks der markerer Solens og Månens tilsyneladende bevægelser i løbet af årets gang.

Indholdet i de følgende afsnit baseret på en skøn blanding af sammenlignende religion og mytologi, af anvendelse af astronomi, af moderne kosmologi samt af de fysiske og spirituelle inspirationer som af en eller anden mærkelig grund er blevet tildelt mig.

Af pladshensyn på websiden må jeg desværre lejlighedsvis begrænse mig således at der ikke bliver plads til store og lange mytologiske fortællinger.

TOP


 

GLOBALE HELLERISTNINGER, MYTOLOGISKE BILLEDER, MYTOLOGISKE/RELIGIØSE FORTÆLLINGER OG PERSONLIGE VISIONER SAMMENLIGNET MED MODERNE ASTRONOMI, ASTROBIOLOGI OG KOSMOLOGI