WWW.NATIVE-SCIENCE.DK       
 
 MÆLKEVEJENS MYTOLOGI OG KOSMOLOGI
 
VelkommenKAPITLER> Religion Tro og Intelligens MYTOLOGI> Historisk Mytologi Atlantis Moderne MyterMYTER OG KOSMOLOGI> Nordisk Skabelsesmyte DarwinAKTUEL KOSMOLOGI> Lineær Universel Anomalier BioHazard HELLERISTNINGER> Typebeskrivelser Stjernebilleder Nordpolen Natur Symboler GALAKSENS BILLEDER> Galaksens Mytologi Konturer Gudinden, Kvinde og Dyr Gud, Mand og Dyr Storguden Gudens Attributter Mytisk Skib Adam og Eva Drager og Helte Galakse-Spiralen Kult-Retninger ∞  GalakseRitual  ∞  Rituel Boplads Bautastene SOLSYSTEMET> Astro-Arkaeologi Solsystemet Solkalender Solreligion Medicin Hjulet DIVERSE> Visioner og Drømme Kontakt og Links Forsiden

MYTOLOGI

Ud over at komme ind på et par eksempler, er det ikke min hensigt specielt at fortælle og fortolke nogle myter som sådan i dette kapitel, men prøve at komme ind på emnets egentlige og oprindelige funktion. (Dog har jeg nyfortolket Skabelsesberetningen fra den Nordiske Mytologi ud fra den gamle viden og indtolket den i erkendelser fra den moderne Astronomi og Kosmologi. (Myterne og deres kosmologiske betydning.)

SKRØNER ELLER SANDHED?

Når vi i vor tid skal betegne et eller andet, som vi ikke rigtig tror på, så siger vi ofte, at det er en myte eller en skrøne. Så langt er vi kommet væk fra myternes indhold, at vi ikke mere kan forbinde bare lidt sandhed med dem.

Årsagen til dette er naturligvis, at vi har fjernet os fra den naturlige levevis og de forhold, hvorunder myterne blev til og fortalt. Årsagen er også, at de senere århundreders forskning er mere og mere lagt an på de fysiske og matematiske videnskabers metoder.

Og endelig kunne vores sydfra importerede eller påduttede religion have bevaret en smule forbindelse til det mytiske, men også her er man blevet amytiske, mere materialiserede og mere bogstavelige i stort omfang, hvilket har været med til afmytificeringen af vort liv, og tømningen af kirkerne. 

Når man f. eks. tager myten om "Gudens Himmelfart" bogstaveligt som gældende for et historisk levende menneske, så har man materialiseret og bogstaveliggjort fortællingen på en sådan måde, at det er blevet til en utrolig skrøne. Det samme gælder med den bogstaveliggjorte fortælling om Jomfrufødslen. Hvem tror på, at et barn kan fødes uden at en kvinde og en mand er sammen? 

Selvfølgelig skal de mytologiske fortællinger ikke forstås som en bogstavelig eller en konkret, historisk hændelse. Dette gælder for alle oprindelige myter. Mytefortælling drejer sig om en fortællekunst, der har til formål at beskrive de grundlæggende kosmologiske forhold på og uden for Jorden.

MYTERNES FORMÅL.

Hvordan skabes livet? Hvor er vi? Hvem er vi? Hvordan leves livet? Disse spørgsmål er de mest grundliggende i det mytiske indhold, og de er indeholdt i langt de fleste religioners og folkeslags overleveringer. Og formålet er naturligvis at lære os om livets mening, om hvor vi er placeret i det kosmiske rum, om hvordan vi skal omgås hinanden og om, hvordan vi skal leve af naturen på en sådan måde, at kredsløbet kan holdes bedst muligt i naturlig bevægelse.

SKABELSESBERETNINGER.

Disse skal naturligvis ikke tages eller læses bogstavelige som en specifik historisk hændelse. De fortæller os tværtimod om noget evigt og noget grundliggende om livets skabelse. Om lyset og materien som sammen med varme og kulde, sætter de mange  former af elementer og materier i bevægelse ud fra de overordnede forhold i det rum, som vi befinder os i til enhver tid.

DEN GLOBALE FLODMYTE.

Man kan godt forstå, hvis nogle folkeslag har en tragisk og frygtelig overlevering med en flod som forrettede så store skader, at hændelsen har brændt sig fast i deres fortalte, og senere hen skrevne overleveringer. For naturligvis har der forekommet sådanne historiske hændelser. Men jeg mener ikke, at der oprindelig er tale om en konkret, historisk flod eller ”syndflod”, som vi forstår det i vor tid.

Den flod, der oprindelig er tale om i myterne, er den flod som ses på nattehimlen. Okéanos hedder den på græsk, eller den hvide flod, vi kalder for Mælkevejen. Okéanos er også hvad vi kalder havet, når vi siger oceanet. Mange myter omtaler endda flere floder eller strømme, som regel 4 af slagsen. I disse tilfælde mener jeg, at der er tale om et spirituelt syn af de 4 arme som spreder sig ud i vores galakse.

Noahs Ark hører også til flodmyten. Læses denne overlevering bogstaveligt, må jeg bede den bogstavelige forsker om at forestille sig, hvor stort et skib der skal laves, for at rumme et par af alle dyrearter og forråd til 8 mennesker og dyr i 40 dage og nætter. Ifølge læsningen af denne myte var der jo ikke bare tale om en lokal syndflod i mellemøsten et sted, så der skulle altså være rigtig meget plads. Og hvilket mas det må have været at samle alle Jordens dyr sammen på tværs af kontinenter og oceaner.

Det bliver jo til noget rent sludder at tolke en mytisk overlevering på denne bogstavelige måde! I den nordiske mytologi har vi også fortællinger om skibe. Njord er skibenes Gud og han bor i Noatun, altså i Noa´s by eller boplads. Læg lige mærke til navnene Noah og Noa. Frugtbarhedens Gud, Frej, har et skib, der er så stort, at det kan rumme alle Aser og alt deres udstyr. Ja, selv Solen har et skib, hvori den transporteres hen over det himmelske hvælv.

På trods af disse umulige fakta omkring eksistensen af en fysisk Noahs Ark, er der gjort mange forsøg på at finde det sted, hvor Noahs Ark engang skulle have strandet på et bjerg. Man leder bogstaveligt efter et Fatamorgana fordi man leder efter en myte, som rent faktisk fortæller en historie om et stort skib på det store hav, eller Okeános, der overflyder os i det himmelske rum.

Et skib, der rummer alle dyr i den himmelske kreds, hvor mange forskellige dyr og mennesker danner hele kredsen af stjernebilleder på himlen. Således forstået giver det langt større mening at læse om myten Noahs Ark. Et skib, der sejler så højt oppe, at man må tage bjerge i brug i symbolikken for at anskueliggøre højden af dette skibs sejlads.

ATLANTISMYTEN.

Hvad angår denne myte, så mener jeg, at den også har ligget under for en bogstavelig tolkning i lang tid og især i vore tider. Efter min opfattelse er der tale om en kosmologisk beskrivelse af de placeringsmæssige forhold i det kosmiske rum som omgiver den ø, som myten omtaler, nemlig planeten Jorden. Er dette en rigtig antagelse, kan man lede nok så længe uden at finde noget som helst andet end noget at bruge sin tid på.

 

 

DEN MODERNE MYTE.

Hvis man har en fornemmelse eller det, der er stærkere og tydeligere, af de gamle myters sandhedsværdi, kan man ikke undgå at gøre sig nogle tanker om vore tiders moderne og naturvidenskabelige mytedannelser.

Tag for eksempel bestræbelserne med at flyve fysiske metaldåser ud i rummet for at erkende mere af det ydre rum. Jeg tror ikke, at disse bestræbelser giver en bedre kvalitativ forståelse af det kosmiske rum omkring os end hvad det mytiske menneske har erfaret via de spirituelle sanser. Bevares, vi får en masse data om alt muligt og umuligt, men bliver vi klogere af det? Bliver vi bedre i stand til at leve livet på Jorden?

Jeg mener helt konkret, at vore formødre og forfædre spirituelt har sanset og oplevet nogle kosmologiske forhold langt ud i rummet omkring Jorden! Nogle forhold, som det moderne menneske ser sig nødsaget til at genopdage ad fysisk vej fordi det moderne menneske har glemt, at der altid har været en spirituel vej til at erkende disse fænomener.

Og tænk på, hvad det koster at lave disse metaldåser, der sendes ud i rummet! Og hvilket afsavn det er for alle de mennesker, som kunne have fået bedre levevilkår for de milliarder og atter milliarder af økonomiske midler!  Og tænk på, hvordan naturen bliver belastet af disse og lignende bestræbelser på at bevæge os med maskiners kraft. Der er simpelthen unaturligt og dyrt på alle måder.

Lige som mange opfatter de gamle myter som noget meget sjovt uden noget egentligt indhold, således opfatter jeg den moderne metodiske og fysiologiske mytedannelse som alt for ensidig, alt for bogstavelig og hovedmæssigt alt for venstresidig og ”fornuftig”, hvis altså man kan bruge ordet fornuft i forbindelse med det moderne tankesæt.

At det i dag er således, er så meget mere mærkeligt al den stund, at langt de fleste af de selv samme ”naturvidenskabelige” forskere ved, at de store opdagelser i livet kommer via en helt anden kvalitet end de fysiologiske metoder, nemlig via den psykiske eller endda spirituelle intuitive kvalitet, hvor en problemstilling pludselig bliver helt klar uden en egentlig spekulativ indsats.

Det er denne selv samme intuitive kvalitet som rent faktisk ligger til grund for de gamle myter, og efter min mening kan vore dages metoder ikke vise os noget kvalitativt nyt om hverken livet på eller uden for Jorden, end det som myterne allerede har givet os. Hvis altså man forstår myterne bare tilnærmelsesvis som de engang blev erfaret, forstået og billeddannet på forskellig vis af indlevende naturmennesker på denne planet.

TOP


 

 

GLOBALE HELLERISTNINGER, MYTOLOGISKE BILLEDER, MYTOLOGISKE/RELIGIØSE FORTÆLLINGER OG PERSONLIGE VISIONER SAMMENLIGNET MED MODERNE ASTRONOMI, ASTROBIOLOGI OG KOSMOLOGI