WWW.NATIVE-SCIENCE.DK       
 
 MÆLKEVEJENS MYTOLOGI OG KOSMOLOGI
 
VelkommenKAPITLER> Religion Tro og Intelligens MYTOLOGI> Historisk Mytologi Atlantis Moderne MyterMYTER OG KOSMOLOGI> Nordisk Skabelsesmyte DarwinAKTUEL KOSMOLOGI> Lineær Universel Anomalier BioHazard HELLERISTNINGER> Typebeskrivelser Stjernebilleder Nordpolen Natur Symboler GALAKSENS BILLEDER> Galaksens Mytologi Konturer Gudinden, Kvinde og Dyr Gud, Mand og Dyr Storguden Gudens Attributter Mytisk Skib Adam og Eva Drager og Helte Galakse-Spiralen Kult-Retninger ∞  GalakseRitual  ∞  Rituel Boplads Bautastene SOLSYSTEMET> Astro-Arkaeologi Solsystemet Solkalender Solreligion Medicin Hjulet DIVERSE> Visioner og Drømme Kontakt og Links Forsiden

KOSMOLOGI

Når man studerer de ældre kulturers overleverede fortællinger og billeder, bliver man hurtigt klar over en stor global ensartethed, både hvad angår overleveringerne i det mytologiske indhold og lighed i billeder og skulpturer. Det samme gælder også i stort omfang det mønster, som diverse kultbygninger er lavet ud fra.

Dette opleves og tolkes af mange forskere som om, at der har været en fysisk kontakt kulturerne imellem over store afstande og at der har forekommet en fysisk udveksling af såvel de mytiske fortællinger som de mytiske billeder på tværs af lande, kontinenter og oceaner.

DET SPIRITUELLE WORLD WIDE WEB.

Det er jo helt klart, at der i den senere historiske udvikling er sket en sådan udveksling imellem folkeslag og deres ideer, men jeg tror ikke, at ligheden oprindelig er opstået via en fysisk udveksling. Forklaringen skal efter min overbevisning findes via det fænomen, man men et moderne udtryk i dag kunne kalde for Det Spirituelle World Wide Web.

 

Det Spirituelle World Wide Web skal forstås således, at individer over hele Jorden har sanset de kosmologiske forhold, som er ens for os alle her på planeten via visioner, og at det er disse visioner, som giver ensartetheden i de mytologiske fortællinger, og diverse billeder og skulpturer.

Når et individ ser en eller anden vision, er det et øjebliksbillede som ikke bare kan beskrives med et bogstav eller et ord. Øjebliksbilledet er det første indtryk af oplevelsen, men det sete er en koncentreret tilstand, som indeholder en utrolig masse informationer om det sete billede, der ofte bare afbildes med et forholdsvis enkelt symboltegn af den observerede vision.

Mange af disse billeder er oprindelig ment som et tekstudtryk eller et pictografi for en eller anden kosmologisk funktion eller tilstand. Disse pictografiske symboler er de første egentlige skrifttegn hos alle folkeslag på Jorden, og mange af disse oprindelige billeder og tegn danner grundlaget for det skrevne ord som vi kender det i dag i den vestlige kultur. I vor tid ser vi dog stadig disse pictografiske tegn i anvendelse, blandt andet i Kina og Japan. 

Vel de fleste ældre kulturer havde og har den kosmologiske opfattelse, at alle ting hænger sammen, hvilket ofte symboliseres i disse kulturer som et sammenvævet tæppe, hvori kulturernes kosmologiske opfattelse blev anskueliggjort med diverse tegn, figurer og geometriske mønstre indvævet i disse tæpper. Men hvor meget kan man egentlig erfare via de spirituelle visioner, som er indvævet i disse tæpper og geologiske mønstre?

SKABELSESBERETNINGER.

For eksempel taler den Nordiske mytologi om tiden før Jorden blev til. Fortællingen tager udgangspunkt med berettelsen om Ginnungagap som rummer hele verden. I den nordlige del af Ginnungagap, som kaldes Niflheim, er der is og sne, fugt og kulde. Mod syd i er der Muspelheim med den varme og flammende himmelegn. Fra denne egn fløj gnister og funker ud.

Den Nordiske mytologi taler om "3 Verdener", nemlig Jorden, Solen med Stjernehimlens Guder og Gudinder og Galaksen med Jætterne som udspringer af Galaksens konturer. Jætterne hører naturligvis til kategorien de største "Guder og Gudinder".

SKABELSEN.

Vel alle oprindelige religioner og folkeslag har en Skabelsesfortælling. De basale elementer har været karakteriseret som specifikke kræfter eller Guder og Gudinder. Selv i vor tid opererer forskerne med elementære kræfter og deres komplekse samspil i kosmos.

Med moderne ord kunne man med udgangspunkt i den mørke nattehimmel, beskrive skabelsesfortællingen således: I begyndelsen var der kun det tomme og mørke rum. Men i det mørke rum kom der mange lys. Solen skaber vores dag og Jordens rotation skaber vores nat. Solens stråler varmer Jorden og Jordens kredsløb omkring Solen skaber vekselvirkningen imellem en kold og varm sæson.

De 4 basale elementer eller "Guder og Gudinder", jord, vand, ild og luft bliver genereret af Solens varme og sæsonens skift imellem varme og kulde. Jordens magnetiske kraft - i Nordisk mytologi betegnet som meget stærke dværge - skaber sammen med Solens udstråling baggrunden for alt liv, lige fra mikroskopiske celler til formerne i planter, dyr og mennesker.

TOP


 

GLOBALE HELLERISTNINGER, MYTOLOGISKE BILLEDER, MYTOLOGISKE/RELIGIØSE FORTÆLLINGER OG PERSONLIGE VISIONER SAMMENLIGNET MED MODERNE ASTRONOMI, ASTROBIOLOGI OG KOSMOLOGI