WWW.NATIVE-SCIENCE.DK       
 
 MÆLKEVEJENS MYTOLOGI OG KOSMOLOGI
 
VelkommenKAPITLER> Religion Tro og Intelligens MYTOLOGI> Historisk Mytologi Atlantis Moderne MyterMYTER OG KOSMOLOGI> Nordisk Skabelsesmyte DarwinAKTUEL KOSMOLOGI> Lineær Universel Anomalier BioHazard HELLERISTNINGER> Typebeskrivelser Stjernebilleder Nordpolen Natur Symboler GALAKSENS BILLEDER> Galaksens Mytologi Konturer Gudinden, Kvinde og Dyr Gud, Mand og Dyr Storguden Gudens Attributter Mytisk Skib Adam og Eva Drager og Helte Galakse-Spiralen Kult-Retninger ∞  GalakseRitual  ∞  Rituel Boplads Bautastene SOLSYSTEMET> Astro-Arkaeologi Solsystemet Solkalender Solreligion Medicin Hjulet DIVERSE> Visioner og Drømme Kontakt og Links Forsiden

GALAKSENS KONTURER

Som vist i afsnittet om Stjernebilleder er der vel ingen tvivl om, at skålgruberne på klippeflader og stene har noget med stjerner at gøre. Men hvad viser skålgruberne så, når man ser dem i rækker? Ja, hvis skålgruber er stjerner, så har de været optegnet i en hvid farve, og en lang række af stjerner eller lys i en hvid farve, kan næsten kun symbolisere den hvide række, eller det hvide bånd, eller den hvide flod, som vi kalder for Mælkevejen. Eller Vintergatan, som de siger i Sverige.

 

De 2 første billeder er fra Bohuslen i Sverige. Billede 1 viser en lang række af skålgruber. Billede 2 viser en figur af skålgruber med et såkaldt hjultegn. Billede 3 viser den mest enkle streg, man kan lave, hvis man hurtigt skal afbilde konturerne og polpunktet på den nordlige himmels Mælkevej. Der er en tydelig lighed mellem billede 2 og 3 som mere end antyder, at de indridsede skålgruber på billede 2 viser den nordlige himmels Mælkevej med kredstegnet som polpunkt. Dette kredstegn benævnes almindeligvis som et Solhjul, med det har åbenbart også en funktion som centermarkering af stjernehimlens omdrejningspunkt.

Billede 1 er fra Allinge, Bornholm. Det viser en hvælvet række af stjerner. Billede 2 er fra Rochester, Amerika. En hel klippeside er fyldt med en masse forskellige figurer med den hvælvede figur som hovedmotivet. Figuren er ganske vist ikke en række af skålgruber, men motivet kan også være et symbol på den hvælvede Mælkevej. Billede 3 er fra Stenbacken i Bohuslen, Sverige. Her er der brugt en masse energi på at lave flere hundrede skålgruber, også i en hvælvet form. Meget tydeligere end dette kan man vist ikke anskueliggøre Mælkevejens mange lys på den hvælvede nattehimmel.

Tænker man på fortidige fænomener med rækker i et andet perspektiv, kan man forestille sig de mange lokaliteter overalt på Jorden, hvor der findes rækker af megalitstene. Det er efter min mening meget sandsynligt, at disse i mange tilfælde også symboliserer Mælkevejens hvide bånd eller flod på nattehimlen.

Forestiller man sig det liv, vore formødre og forfædre havde for flere årtusind siden, så at sige under åben himmel, må de selvfølgelig have undret sig over Mælkevejens hvide stribe af lys. Og undrer man sig længe nok på gunstige årstider i sæsonen kan man se, at Mælkevejen ikke bare aftegner sig som et regelmæssigt, buet bånd eller en flod af lys på himlen. Der er nogle konturer som naturligvis bliver malet, skulptureret eller indridset alt efter, hvor klart man ser disse konturer. Eller efter hvor mange anstrengelser, man vil gøre for at billeddanne de observerede konturer.

Det animerede billede er en tegnet figur af Mælkevejen som man umiddelbart ser den hvide kontur uden at tegne den i detaljer. Den roterende mælkevejsfigur anskueliggøres med Jordens rotation. Billede 2 er fra Madsebakke ved Allinge, Bornholm. Det viser flere eksempler på, hvor meget eller hvor lidt der er gjort ud af at indridse Mælkevejens hvide og hvælvede bånd. Lige fra en enkelt streg til 2 parallelle streger og til mere og mere nuancerede konturer og figurer af Mælkevejen.

 

Dette skib med den nordlige nattehimmels polkredspunkt findes på billedet herover. Skibet sejler rundt og rundt på det himmelske ocean og det har oprindelig ikke haft noget at gøre med et fysisk skib.

At disse streger ses i flere retninger, hænger selvfølgelig sammen med, at Mælkevejens hvide bånd eller flod opfattes som drejende rundt på nattehimlen. Dels i løbet af en nat og dels i forskellige positioner i årets kredsløb omkring Solen.

Ved de mere nuancerede indridsninger, bliver symbolerne mere formede og ofte så brede, at der ridses forbindelseslinier imellem de to parallelle streger for simpelthen at spare på arbejdet og alligevel dermed vise, at hele den indridsede figur er en sammenhængende figur. På en del helleristninger ser man alligevel, at meget store figurer er slebet både dybt og fuldt ud, hvilket må have været et kæmpearbejde med datidens værktøj.

Således afbilder astronomiske atlas almindeligvis Mælkevejens nordlige kontur til venstre og dens sydlige kontur i midten. Til højre er et optegnet, sammensat billede af disse konturer. Nu har jeg kun observeret den nordlige kontur med mine fysiske øjne, men således ser konturerne stort set også ud med en almindelig synsevne på en gunstig årstid. Kigger man nøjere efter, ser man dog nogle flere konturer end de her viste på de 2 atlasbilleder.

SKABELSESBERETNINGENS FØRSTE SYMBOLER.

   

Mælkevejen og dens konturer danner grundlaget for den basale mytologiske skabelsesfortælling. Anskuer man konturerne som en mand og en kvinde, har vi beskrivelsen af "de første mennesker i Edens have", Adam og Eva og hvad de ellers er blevet navngivet med i de forskellige kulturer. 

Det må være en fejlfortolkning når der i bibelen står at Eva blev skabt af Adams ribben! Ser man nøje på mandsbilledet ovenover til venstre, er der en kontur på "Adams mellemgulv" som stikker frem i ribbenshøjde. Det er ikke AF Adams ribben at Eva bliver skabt, men UD FOR, "på højde med Adams ribben", at man ser Eva.

Efter den basale skabelsesberetning kommer forskellige mytiske fortællinger om figurernes eller guddommenes kvaliteter som skaberguder eller frugtbarhedsguder i forbindelse med årets plantning, såning og høst af afgrøder.

OBSERVATØREN OG SYMBOLDANNELSEN.

Så er der bare spørgsmålet tilbage, hvordan man som ”kunstner” billeddanner de sete figurer når man skal indridse disse på klipperne eller lave malerier og skulpturer af de sete konturer. Dette afhænger naturligvis af, hvilke konkrete og lokale symboler der kan anvendes for at symbolisere de sete konturer af Mælkevejen. Selvfølgelig drejer dette sig om mennesker, dyr, træer og de 4 elementer, jord, vand, ild og luft.

Men da der ikke altid findes de samme dyr globalt set, bliver der naturligvis en forskel i billeddannelsen. Dertil kommer nogle figurer, som specifikt udspringer af Mælkevejens tilsyneladende drejende positioner og konturer, men som ikke altid kan symboliseres via jordiske forbilleder.

Dermed opstår der nogle blandingsbilleder, og så er grunden lagt til mytologiske fortællinger om diverse fabeldyr og fabelmennesker samt andre figurer, der aldrig har eksisteret som et naturligt fænomen på Jorden.

    

Et eksempel på det sidst anførte er Hjulet, der som symbol har eksisteret i umindelige tider før det langt senere i udviklingen blev anvendt som en fysisk brugsgenstand. Et andet eksempel er det, vi i vore tider kalder et Skib. Oprindeligt har det aldrig sejlet på de jordiske oceaner, men kun fungeret som et symbol og senere som en kultgenstand  med oprindelse i den himmelske figur der bevæger sig rundt på nattehimlen.

De jordiske funktioner er først kommet langt senere i udviklingen i takt med en større og større materialisering af de oprindelige kultiske handlinger og hellige figurer. Allerførst eksisterer ideen og senere hen bliver den i en eller anden grad materialiseret.

Det første, man skal have i mindet, når konturerne af Mælkevejen skal karakteriseres og billeddannes, er naturligvis den hvide farve. Dermed er grunden lagt til selve helliggørelsen af både den hvide farve og de forskellige figurer over hele Jorden, som udspringer af Mælkevejens konturer på den nordlige og sydlige halvdel.

Desværre blev helliggørelsen af den hvide farve også en væsentlig årsag til, at de hvide mennesker fik så let ved at overrende en del andre folkeslag fordi disse troede at de hvide besøgende fra de europæiske kulturer var Guder, som  var steget ned på Jorden.

Links til Galaksekonturens billeder:

John O`Neill,

The author of "The night of the Gods"

http://www.archive.org/stream/nightgods00unkngoog#page/n6/mode/1up

Cosmic, Cosmogonic Myths and Symbols - Which all describes and confirms my texts.

http://www.google.dk/search?hl=da&q=M%C3%A6lkevejens+mytologi&btnG=S%C3%B8g&meta=

http://www.google.dk/search?hl=da&q=Milky+way+mythology&btnG=S%C3%B8g&meta=

Se også Geoglyphs:

http://www.google.dk/search?hl=da&q=geoglyphs&meta=

TOP


 

GLOBALE HELLERISTNINGER, MYTOLOGISKE BILLEDER, MYTOLOGISKE/RELIGIØSE FORTÆLLINGER OG PERSONLIGE VISIONER SAMMENLIGNET MED MODERNE ASTRONOMI, ASTROBIOLOGI OG KOSMOLOGI